Archive for November, 2008

Møde hos 3PART

November 12, 2008

Den 12.11.2008 var Thomas og jeg på besøg hos 3PART, hvor vi mødtes med Mikkel og Marieke for at drøfte deres rolle i DAIM projektet og i pilotprojektet om affald. Vi havde et godt og konstruktivt møde, og vil gerne dele nogle af erfaringerne. 

Hvad skal projektet ende med? Og hvordan når vi det?
Hvilken problematik arbejder vi med: Affald eller affaldssortering?
Hvilken rolle spiller Vestforbrændingen?
Hvem driver projektet og aktiviteterne? Hvem gør hvad?
Hvad skal der ske? Og hvordan komme det til at ske (hvad gør vi)?
Hvilken rolle spiller vi?
Hvad har I brug for fra os?
Hvad kan vi bruge jer til?
Og hvor bliver DAIM, den designantropologiske værktøjskasse og metodesporet af?

Vil du også gerne have svar på nogle af disse spørgsmål, så se noter-til-snak-med-3part

Fjernsyn – det er da elektronikaffald ikke?

November 11, 2008

Har været en tur på moske-grunden i Njalsgade for at skate med mine sønner. Der faldt vi over denne sjove minirampe udført fortrinsvist i genbrugsmaterialer fejet sammen i en bunke og støbt ind i en hurtig gang beton…

se godt efter nederst til højre i billedet, og lær hvad man også kan gøre med sit gamle fjernsyn...

se godt efter nederst til højre i billedet, og lær hvad man også kan gøre med sit gamle fjernsyn...

En dag i Rødovre Centrum

November 5, 2008

Onsdag d. 5. november tog DAIM-projektgruppen til indkøbscenteret Rødovre Centrum for at møde borgerne til en snak om affaldshåndtering og genbrug. Agenda 21-gruppen i Rødovre havde tilbudt os at være en del af deres stand i forbindelse med Ældredagen i centret og formålet med besøget var at få kvalificeret og uddybet de 6 teser, som havde vist sig i forbindelse med de indledende hverdagsundersøgelser.
blogil_stand2
Med udgangspunkt i overskriften ”84% procent af det affald der brændes kunne have været genanvendt! – Hvordan kan du og jeg hjælpe med at løse det problem?” var det målet, at samle så mange historier fra det virkelige liv som muligt. Så bevæbnet med en terning i overstørrelse, gik vi i gang med at finde deltagere, som ville dele deres tanker omkring affaldshåndtering og genbrug med os. Terningen skabte blikfang og fungerede samtidig som første skridt i det spil, som var rammen om vores møde med borgerne. Her skulle deltagerne starte med at slå med terningen, hvor der på hver side stod et udsagn eller spørgsmål, der tog udgangspunkt i affald, genbrug mv. Udsagnet, samt billeder med motiver af affalds- og hverdagssituationer, skulle herefter hjælpe borgerne på vej til at fortælle deres personlig historie om affaldshåndtering og genbrug. Umiddelbart efterfølgende blev deltagernes historier, samt et billede af deltageren, lagt op på en webside, som var udviklet til dagen – http://www.affaldshistorier.dk. Her var der så mulighed for, at borgere og inviterede DAIM-partnere kunne kommentere på historierne, komme med synspunkter og gode råd. Alt i alt blev det til 34 historier, som alle kan ses på http://www.affaldshistorier.dk.
blogindlrc1
Vi mødte mange borgere i Rødovre Centrum, der havde lyst til at deltage og udviste stort engagement i forhold til problemstillingerne omkring affald og genbrug. Det fungerede desuden rigtig godt at være en del af Agenda 21-gruppens stand, blandt andet på grund af det glimrende samarbejde med Agenda 21-gruppens næstformand Bent Jensen, samt hjælpere. Derimod må vi erkende, at vi står med en udfordring, når det gælder om at få borgerne til at give deres besyv med på websiden.
Kun to af de 34 historier er blevet kommenteret på af borgerne/deltagerne selv. Samlet set er vi dog stadig optimistiske og nysgerrige på formatet og forsøger derfor at videreudvikle vores lille ”roadshow” til endnu en event et sted i Københavns området.

Tak til de DAIM-samarbejdspartnere som tog sig tid til at deltage, vi håber at se jer og måske flere en anden gang.

Workshop med Vestforbrændings kommuner

November 4, 2008

img_5253
Den 4.11.2008 var Vestforbrænding værter for et heldagsarrangement for deres kommuner, med fokus på VF’s arbejde med idekatalogets 7 temaer. Som en del af dagens program holdt vi en workshop for deltagerne, som primært var fra de tekniske forvaltninger.

Oplæg til deltagerne om DAIM projektet og vores foreløbige indsigter på affaldsområdet

Introduktion til dagens øvelser

Ved dagens slutning havde de ca 30 deltagere produceret 4 fremtidsscenarier om affaldshåndtering i form af videofilmet dukketeater. Selve filmene kan du se her!