På vej mod næste workshop 9. oktober

by

Efter en veloverstået sommerferie er vi på Danmarks Designskole igang igen med at starte vort fælles pilotprojekt. Inspirationsdagen på Vestforbrænding har givet mange nye kontakter og i samråd med Dan på Vestforbrænding er vi klar til at tage fat på den hverdagsundersøgelse, der skal fortælle os mere om hvad folk er optaget af når de håndterer ting og affald.

Vi lægger op til en undersøgelse i to spor. I det første spor “Hjemmet og det intime” vil vi besøge familier i første omgang i Rødovre kommune for at få en bedre forståelse af hvordan affaldshåndtering, sortering og genanvendelse passer ind i et hektisk hverdagsliv indenfor hjemmets beskyttende vægge. I det andet spor “Åbne rum og Fællesskaber” vil vi besøge pladser, passager og andre fælles rum for at se mere på hvordan livet ude er sammensat af mange og forskelligartede flygtige fællesskaber . Her arbejder vi i øjeblikket for at identificere to lokaliteter i hhv. Københavns Kommune og Frederikssund Kommune hvor vi kan lave observation og miniinterview.

Arbejdet med hverdagsundersøgelser vil være med til at skabe materiale til den kommende projektworkshop, som vi planlægger til d. 9. oktober fra 10-16. Notér gerne denne dato allerede nu. Der vil komme mere materiale om workshoppen senere.

Sammen med bureauerne 1508, 3PART og Arkitema er vi også godt igang med at etablere 3 miniteams omkring pilotprojektets tre leverancer. 1508 vil se særligt på kampagner, 3PART på udviklingssamarbejder og Arkitema på affaldssystemer. Arbejdet med at konkretisere de tre leverancer vil hovedsageligt ligge efter næste workshop, men forberedelserne er allerede så småt igang.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s


%d bloggers like this: